Området

Tulipanrækkerne er beliggende i udkanten af Tilst. Kun to kilometer fra området ligger et stort butiksområde med gode indkøbsfaciliteter. Som prikken over i’et kan du se frem til en kommende Rema 1000, som bliver placeret kun et stenkast fra din bolig – mere præcist 500 meter væk. 

Området emmer af skøn natur, plads til børnefamilier og generelt et godt naboskab. Tilst ligger kun få kilometer fra Aarhus, såfremt du har behov for at besøge storbyen. Er du vild med at cykle, kan du begive dig ud på supercykelstien til Aarhus. Det er en både sikker og nem vej på cykel mellem Aarhus og Tilst. Derudover ligger E45 tæt på byen, og du kan samtidig også nemt tilgå offentlig transport. 

Tulipanrækkerne er et oplagt valg for dig, der drømmer om et hus, men ikke har behov for vedligeholdelse og pasning af en stor have.

Skole & fritid

For børnefamilier, der bosætter sig i Tilst, er der heldigvis gode skoler og institutioner. Du finder både en folkeskole, vuggestue, børnehave, gymnasium og teknisk skole. Er der behov for en videregående uddannelse, er der som sagt gode muligheder for at cykle ind til Aarhus, hvor der er en bred vifte af forskelligartede uddannelser at vælge imellem. Er du vild med natur, kan du få stor glæde af Tilst Bypark, der er ideel til cyklisten, den gående eller løberen.

I nærområdet 

Vælger du at bosætte dig i Tulipanrækkerne, vil du ikke fortryde det. Her finder du masser af skønne opholdspladser, sjove legepladser og grønne områder. Elsker du naturomgivelser, vil nærområdet ved Tulipanrækkerne være et attraktivt valg for dig.

Se lejeboligerne